I perioden 1990-1999 skete der i Danmark ca. 10.000 selvmord. Man regner med, at der ved hvert selvmord vil være 4-5 mennesker, der berøres dybt af det skete. Det betyder, at der i dag er mindst 50.000 mennesker, der i løbet af de sidste 10-12 år har oplevet det traume det er, at en af deres nære pårørende har taget sit eget liv.
Der er imidlertid også en række andre mennesker, der berøres, når der sker et selvmord – det gælder behandlere, fx læger, psykiatere eller psykologer o.a., der har 'mistet' en patient, samt lokomotivføreren eller lastvognschaufføren, der uforskyldt er kommet til at fungere som 'redskab'.
Formålene med undersøgelsen er ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og individuelle interviews:
1. at beskrive reaktionerne efter et selvmord blandt
A) efterladte, der har mistet en pårørende, fordelt efter alder og relation til den afdøde
B) behandlere, der har mistet en patient
C) persongrupper, der har fungeret som redskab
2. at afdække og beskrive behov for hjælp og støtte i de tre grupper
3 . at sammenholde behov og eksisterende hjælpetilbud
Metoden i undersøgelsen består dels af en kvantitativ dataindsamling og analyse i form af en spørgeskemaundersøgelse, som er udført i 2004-2005, dels en kvalitativ dataindsamling og analyse i form af interviews med efterladte og lokomotivførere, både i fokus-grupper og i form af individuelle interviews.
Den kvantitative del af undersøgelsen er afsluttet, og du kan læse om de første resultater fra spørgeskemaundersøgelsen (om efterladte) i Psykolog Nyt nr. 6, 2006 (kan downloades her ).
Resultaterne vedr. lokomotivførerne i Psykolog Nyt nr. 8, 2007 kan downloades her.
Projektgruppen tilstræber, at undersøgelsen både skal have en videnskabelig værdi, og at dens resultater skal kunne anvendes i udviklingen af det praktiske arbejde for efterladte efter selvmord.
|
