Andet nyhedsbrev fra forskergruppen Marts 2007
Det du modtager her, er det andet nyhedsbrev fra forskergruppen bag projektet: ”Efter selvmordet: Efterladtes psykosociale reaktioner og behov for støtte og tryghed – et
retrospektivt, dybdegående, kvalitativt studie”.
Undersøgelsen er påbegyndt i 2006, og de planlagte fokusgruppeinterviews er blevet gennemført og afsluttet i efteråret 2006.
Første runde med individuelle interviews er også næsten afsluttet. I 2. runde vil forskerne
håndplukke blandt de efterladte, som man i særlig grad mangler at få dækket ind i undersøgelsen
Se efterlysningen herunder
Hørte du aldrig noget?
Hvis du er blandt de efterladte, som har sendt en samtykkeerklæring, det vil sige givet skriftlig tilsagn om, at du gerne vil deltage i interview, men alligevel IKKE er blevet kontaktet af nogen fra forskergruppen, så er det fordi der er sket en menneskelig fejl.
Vi er fortsat interesserede i interviews med alle, der har givet tilsagn! Tag derfor endelig kontakt med os pr. mail: fleischer@elene.dk eller pr. telefon, 28 60 34 84.
Efterlysning af efterladte bedsteforældre og efterladte børnebørnI forskningsøjemed mangler forskergruppen især at få kontakt til bedsteforældre, der har mistet børnebørn (også voksne børnebørn) ved selvmord, samt børnebørn over 15 år, der har mistet bedsteforældre.
Ser du som efterladt denne efterlysning, og vil du være med i forskningsprojektet, så er du
velkommen til at ringe til Elene Fleischer, tlf. 28 60 34 84 eller sende en mail.
Metodeartikel på vej
I forskergruppen arbejder to af deltagerne for øjeblikket på en metodeartikel, som skal belyse, hvordan brugen af fokusgruppeinterview fungerer i forhold til efterladte efter selvmord. Enkelte teoretikere mener, at man under ingen omstændigheder bør bruge fokusgruppeinterviews til at interviewe mennesker i sårbare situationer, hvor emnet er meget intimt/privat. Efterladte efter selvmord er på alle måder en sårbar gruppe, men forskerne i dette projekt mener, at fokusgruppeinterviews kan vise sig, at være en god fremgangsmåde i forhold til efterladte, fordi den kan noget, som individuelle interviews ikke kan.
”I en fokusgruppe, hvor der sidder flere efterladte sammen, sker der en spejling i hinandens historier. De har oplevet den samme form for tab, og de ser og genkender sig selv i de andre gruppemedlemmers fortællinger. Det kan fremkalde nye refleksioner over egne tab og gøre, at de efterladte kommer ind i en bearbejdelse. De står, så at sige, på hinandens skuldre og de andres historier og erfaringer udvikler sig til ny viden,” siger Gitte Miller Balslev, som sammen med Elene Fleischer arbejder på at få de nye erfaringer beskrevet i en faglig artikel.
Gitte Balslev pointerer, at et fokusgruppeinterview med en sårbar gruppe, som fx. efterladte efter selvmord, skal foregå på en forsvarlig etisk måde, og dette vil også blive beskrevet i artiklen. Den handler blandt andet om, hvordan forskerne åbner og hvordan de lukker ned for fokusgruppen, ligesom den også sætter fokus på, hvilke netværk og tilbud, der er mulighed for at søge hjælp hos efter interviewet.
Mødet med efterladte kræver ydmyghed
”Efterladte efter selvmord har været igennem et meget hårdt forløb. Det er i sig selv en udfordring at lytte til disse historier, som ofte er foregået for mange år siden, men stadig ikke er historier, som man ”bare kommer forbi”. Jeg synes, det har krævet en særlig form for ydmyghed og respekt at lytte til disse historier, og det har været en stor udfordring, ” siger Jesper Lai Knudsen, en af de forskere, der har gennemført en række individuelle interviews med efterladte efter selvmord.
Jesper er uddannet sygeplejerske og er nu selvstændig konsulent. Han har været meget optaget af at gennemføre interviews med efterladte efter selvmord, fordi det har givet ham en ny viden om, hvad det vil sige at miste på netop denne facon.
”Selvmord er noget unikt i forhold til det at miste en nærtstående i øvrigt. Ikke fordi sorgen ved at miste på andre måder er mindre, men det er altså en helt særlig problemstilling at miste ved selvmord, fordi spørgsmålet om ”man kunne have gjort noget”, spiller en stor rolle bagefter. De efterladte bliver ved med, i mange år efter, at have en dialog med sig selv om ting, de kunne have gjort anderledes, om der var noget, de ikke så, om der var noget, de kunne have forhindret. Det har jeg fået en ny forståelse for, efter at jeg har lavet disse interviews,” siger Jesper Lai Knudsen.
Efterladte har behov for at blive set og hørt
Gitte Miller Balslev er også med i forskergruppen og i gang med en række interviews med
efterladte efter selvmord. Gitte er cand.mag. og selvstændig konsulent samt underviser på
pædagogiske diplomuddannelser. Hun har lært meget af at gennemføre interviews med efterladte efter selvmord, for eksempel har det slået hende, at efterladte har det langt sværere bagefter, når det gælder om at kunne kommunikere med andre mennesker om, hvad der er sket i deres liv.
”Alle der mister et familiemedlem eller en ven har brug for at tale om deres sorg. Hos mennesker, der har mistet ved selvmord, sker denne kommunikation ikke så let, hverken i familien internt, med det offentlige eller med netværket. Nogle er heldige og får hjælp, andre må stædigt kæmpe for den, men hos rigtig mange steder ser jeg en tendens til, at den manglende kommunikation besværliggør og kan virke ødelæggende, især hvis man er barn og har oplevet en mur af tavshed,” siger Gitte. Hun tilføjer, at manglen på kommunikation efter en stor sorg faktisk kan påvirke det enkelte menneskes livskvalitet resten af livet. ”Men jeg har også set, at efterladte har et meget stort behov for at blive set og hørt. De har utrolig meget at give videre til andre, og de vil meget gerne, at andre får glæde af deres erfaringer. Desuden har jeg nydt at komme i de efterladtes egne hjem og have disse samtaler på deres egne præmisser, det har været både udfordrende og lærerigt, ” siger Gitte Miller Balslev.
Læs mere:
www.efterladte.dk (Landsforeningen for efterladte efter selvmord)
www.efterladteforskning.dk (Forskergruppens hjemmeside, er under oprettelse)
www.nefos.dk (Hjemmeside for netværksgruppe for selvmordsramte)
www.livslinien.dk (hjemmeside for telefonlinje til mennesker med selvmordstanker eller
pårørende).
Næste nummer af nyhedsbrevet udkommer i sensommeren 2007.
Nyhedsbrevet er skrevet af journalist Inger Anneberg, www.a4media.dk
Forskningsprojektet er støttet økonomisk af Tryg Fonden og Augustinus Fonden
|
