Fakta om selvmord
- Hver dag er der i gennemsnit 2 danskere, som begår selvmord
- Hver gang én kvinde begår selvmord, er der to mænd, der tager deres eget liv
- I gennemsnit bliver fem personer meget berørt hver gang, der sker et selvmord (familie, venner)
- Den hyppigste selvmordsmetode blandt mænd er hængning og blandt kvinder forgiftning
- De fleste selvmord bliver begået i april
- Mandag er den dag, hvor der bliver begået flest selvmord
- Antallet af selvmord er halveret fra 1980 til 2001
- Årligt dør ca. 30 % flere danskere p.g.a. selvmord, end der dræbes i trafikken
- Selvmordsraten er højst blandt ældre
- Selvmord er ikke længere et udpræget storbyfænomen
Fakta om selvmordsforsøg
- Hver dag er der ca. 20 personer, der forsøger selvmord, og 2 personer for hvem det lykkes
- Det tidspunkt, hvor der er flest personer, der forsøger selvmord, er mellem klokken 20.00 og 24.00
- Ved selvmordsforsøg er den hyppigste metode forgiftning for både mænd og kvinder
- Antallet af selvmordforsøg er ca. 30 % højere end antallet af personer der forsøger. D.v.s. nogle personer gentager deres selvmordsforsøg en eller flere gange
- Risikoen for at gentage et selvmordforsøg er størst inden for det første år
- Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord
- Fra 1990 til 1999 har antallet, der forsøger selvmord, været faldende for personer over 15 år. I 2000 og 2001 har der igen været en stigning
- Blandt kvinderne er det især gruppen på 15-19 år, hvor stigningen har været markant. Dog skal bemærkes, at der i årene op mod 2003 har været en stigning blandt de 20-29 årige
- Blandt mændene er der ikke sket de samme markante stigninger inden for bestemte aldersgrupper.
- Forholdet mellem mænds og kvinders selvmordsforsøg var i 2001 10:14. D.v.s., at for hver gang 10 mænd forsøgte, var der 14 kvinder
Kilde: Center for Selvmordsforskning
|